En hjertestarter på TrygFondens hjertestarterkort har været i brug!

Hvad sker der, når en hjerteløber bliver henvist til en hjertestarter som CardioLife har registreret?

Vores arbejde:

CardioLife tilmelder i forbindelse med et komplet fundraising projekt altid hjertestarteren som værende tilgængelig hele døgnet 24/7.(Dette er kun gældende for komplette projekter og efter aftale.)Det betyder også, at vi sørger for, at alle informationer i forhold til tilmeldte hjertestartere holdes ajourført.CardioLife opfordrer til, at man på sin hjertestarter noterer, hvor hjertestarteren hører til. Det er en stor hjælp til AMK-centralerne, som modtager hjertestartere fra sygehuse efter brug, da de dermed kan se, hvor den hører til.
  • Ved et formodet hjertestop i et område, hvor en hjerteløber befinder sig, henvises hjerteløberen til en hjertestarter i en radius op til 5 km.
  • Herefter får CardioLife besked fra TrygFonden om, at en hjerteløber er henvist til vores registrerede hjertestarter og derfor deaktiveret på hjertestarterkortet. Det er kun CardioLife, der på nuværende tidspunkt får denne besked og ikke placeringsstedet eller tilknyttede kontaktperson!
  • CardioLife laver herefter en kontrolopringning til den kontaktperson eller det placeringssted, som vi har til den pågældende hjertestarter.

Hvordan skal du forholde dig?

Ved en kontrolopringning spørger vi til følgende:

”Jeg ringer fra CardioLife vedr. en hjertestarter, som er placeret hos jer. Vi har fået en melding fra TrygFonden om, at en hjerteløber er blevet henvist til at hente hjertestarteren, og derfor har vi brug for at vide, om hjertestarteren er væk eller om den stadig er i skabet, og muligvis har været i brug.”

Er hjertestarteren i skabet endnu og er alt intakt?

Her er det vigtigt, at kontaktpersonen/placeringsstedet fysisk går ud og tjekker, om hjertestarteren i skabet.

Er hjertestarteren i skabet, og kan man konstatere, at alt er ok og elektroderne er intakte, så kan vi med det samme aktivere hjertestarteren tilbage på TrygFondens hjertestarterkort. Herefter kan alarm 1-1-2 og hjerteløbere igen kan se, at hjertestarteren er tilgængelig.

Hvis hjertestarteren ikke er i skabet?

Mangler hjertestarteren, kan det være grundet en af følgende muligheder:

Scenarie 1:

En hjerteløber har taget hjertestarteren med til et formodet hjertestop. Hjertestarteren er blevet brugt og er blevet sendt med ambulancen. Herefter sendes hjertestarteren fra sygehuset og til deres AMK-central, som skal udlæse hjertestarteren for data.

  • Så vidt det er muligt, klargør AMK-centralen hjertestarteren med nye elektroder, og sender den retur til placeringsstedet.
  • Hvis AMK-centralen ikke har klargjort hjertestarteren med nye elektroder, vil det fremgå med vedlagt info ved hjertestarteren. Her er det vigtigt, at man kontakter CardioLife, så vi hurtigt kan få sendt nye elektroder, og hjertestarteren igen kan blive funktionsklar.

Scenarie 2:

En hjerteløber har hentet hjertestarteren og taget den med til et formodet hjertestop. Hjertestarteren er ikke blevet brugt, er ikke sendt med ambulancen, men er ikke returneret endnu.

  • Når CardioLife får en melding fra TrygFonden om at en hjerteløber er blevet henvist til at hente en hjertestarter som vi har registreret, og hjertestarteren dermed er blevet deaktiveret fra TrygFondens hjertestarterkort, ringer vi altid op til den kontaktperson eller placeringssted, som vi har tilknyttet, for at høre om hjertestarteren er kommet retur og sat på plads.      
  • Kan det konstateres, at hjertestarteren er tilbage på plads og alt er ok, aktiverer vi den igen på TrygFondens hjertestarterkort, så alarm 1-1-2 og hjerteløbere kan se, at den er tilgængelig.
  • Når hjertestarteren modtages retur, er det vigtigt at tjekke om batteri, elektroder mv. er intakte og give CardioLife besked.
Såfremt hjertestarteren ikke modtages retur, vil CardioLife efterlyse hjertestarteren på landes AMK-centraler, samt hos TrygFonden. Det skal dog oplyses, at det kan tage op til 14 dage, inden at en hjertestarter er tilbage på sin plads.

Kontakt os hvis du har spørgsmål, eller hvis du ikke du har modtaget din hjertestarter.